Aglianico Riserva DOC 2008 “Enzo Rillo”
Aglianico DOC Reserva 2008 ”Enzo Rillo” er lavet på 100% Aglianico. Druen bliver stort set kun produceret i Campania, og er særdeles velegnet til den mange soltimer og jordbunden her. Druerne høstes i slut oktober / november oktober, hvor kun de bedste druer bruges til denne vin. Herefter presses og gæres der, og lagres på egefade i minimum 24 måneder. Efterfølgende minimum 6 måneder på flaske.
Denne drue har gennem de sidste år, sammen med mange andre syditalienske druesorter, fået en renæssance. Den er meget velsmagende med stor frugt og fylde, kombineret med en afdæmpet syre.
Populariteten for de syditalienske druer er stærkt stigende. Ikke blot på rødvine, og generelt er der stor Value for Money i disse regioner.
Farven er dyb rød med næse af røde frugter, krydderier og tobak. Stor smag og power, men stadig med en flot balance.
Vil passe godt til de fleste kødretter og modne oste.
Alkohol 14 %
Gemmepotentiale: Drikkemoden nu, men kan gemmes de næste 8-10 år.
Serveres ved 16-18 grader.
Drue: 100% Aglianico
Original price was: kr. 199,00.kr. 139,00Current price is: kr. 139,00.
Awards & Anmeldelser
Luca Maroni 96 point
Flaskehalsen 5/6 stjerner:
Druesorten Aglianico er kendetegnet ved dens store smag og power. Nogle gange kan den gå en anelse for meget amok, mens den andre gange rammer en fantastisk balance. Sidstnævnte er tilfældet i denne vin, der er på nippet til for alvor at slå benene væk under én.
Det er en virkelig fornem vin, der med sin store kraftfulde stil har en lækkerhed, der både rummer nogle spændende smagsmæssige nuancer med en markant kant, men også en blød og imødekommende tilgængelighed.
Der er både noget for den, der elsker at gå på opdagelse, og der er noget til dig, der bare gerne vil have en flaske vin, der smager fantastisk i de indtryk, den afgiver i sin umiddelbare form. Den kan minde lidt om Nativ’s populære Eremo San Quirico, der koster en anelse mere, og det er absolut en vin på et højt niveau.
Den er sprød og blød, imødekommende og udfordrende. Den sidste smule elegance holder den fra den sjette stjerne, men det er dælme tæt på.