Tenuta di Artimino

Tenuta di Artimino i Toscana har ikke blot mange år på bagen, men også den grad følt historiens vingesus. Da den blev opført i 1596, var den en af Medici-familien yndede udflugtssteder. I så høj grad, at Ferdinand 1., valgte at opføre en næsten tro kopi som sin jagtejendom. Denne bygning er i dag på UNESCO´s verdensarvsliste. 

I 1980 køber Guiseppe Olmo ejendommen. Han er entreprenør og tidligere topcykelrytter – og har bla. været indehaver af timerekorden. Han istandsætter den flotte bygning, og moderniserer hele vinproduktion. I dag er 3. generation af Olmo-familien i spidsen af virksomheden, og de sikrer den stolte tradition og høj kvalitet.

De første vinmarker blev anlagt i 1690, så man må sige traditionerne er lange for dyrkning af vin her.